Lentils

Red Lentil And Tomato Soup With Hokkaido

Red Lentil And Tomato Soup

Godmorgen, mandag! Så starter en ny uge, og denne er særligt spændende og anderledes. Jeg har sidste dag på arbejdet torsdag, og så rejser min kæreste og jeg hjem til Danmark på søndag. Vi har pakket kufferterne (eller skal i hvert fald til at i gang med det nu!!!) for at rejse hjem, noget som vi har vidst længe. Jeg har både set frem til det, og gruet for det, for London er jo mit hjem nu, efter knap otte fantastiske måneder, men netop også derfor, er det ikke så slemt at rejse tilbage. Jeg ved, at jeg kommer tilbage så snart muligheden byder sig!
Men ja, vi skal bo i Danmark lidt, og så må vi se, hvad der sker – uanset hvad, bliver det rart at være omkring familie og venner igen sidst på ugen og fremover!

I dag skal det dog ikke handle om det, men derimod denne fantastiske opskrift på en lækker, vegetarisk og mættende gryderet. Den er absolut genial at servere for en vegetar-skeptisk person, for den spiller på alle smagsvarianterne, og jeg tror, de fleste vil kunne lide den. Velbekomme!


♥ R E C I P E ♥

(2 servings of soup)

½ hokkaido græskar / ½ hokkaido

 ½ spsk tørret dild / ½ tbsp dried or freshly chopped dill

1 handfuld frisk, hakket bredbladet persille / 1 handful of fresh, roughly chopped parsley

 1 tsk havsalt + peber / 1 tsp sea salt + pepper

1 tsk karrypulver / 1 tsp curry powder

1 spsk olivenolie / 1 tbsp extra virgin olive oil

70-80 ml kokosfløde / 70-80 ml coconut cream

1 dåse flåede eller hakkede tomater / 1 can of chopped tomatoes

1 dl røde linser / 1 dl dry, red lentils

1 spsk citronsaft / 1 tbsp lemon juice

HOW TO: Kog hokkaidogræskarret mørt, i store stykker, hæld vandet fra, blend græskarret grundigt med en stavblender, og tilsæt resten med en gang. Lad det koge op og herefter simre en god stund, omkring 20-30 minutter, så linserne er kogte og krydderierne har fået lov at “sætte sig”. Server med friske urter og eventuelt græskarkerner!

/ Boil the hokkaido and remove the water. Blend thoroughly with a hand mixer and add the rest of the ingredients. Simple as that! Bring to a boil and then let simmer on medium/low heat for 20-30 minutes, until the lentils are cooked well and the spices have been allowed to sit. Serve right away! 

Den Ultimative Guide Til Bønner Og Linser

Guide Til Bønner Og Linser

Hvis der er noget jeg ELSKER, så er det, at bruge bønner og linser til at oppe mit proteinindtag. Jeg spiser aldrig rødt kød, og sjældent lyst kød og fisk. Noget jeg faktisk føler, jeg kan mærke på min sundhed, på den dårlige måde vel at mærke. Jeg føler, at min krop mangler noget, men jeg har heller ikke lyst til at spise kød igen.. Derfor må jeg spise endnu flere bønner og linser, og få proteiner nok! Hvis du synes, at linser og bønner er en jungle at finde rundt i, så er du ikke alene. Jeg har endelig fundet mine favoritter, og de kommer herunder, med en lille guide til hvordan de tilberedes, og hvad de gør sig allerbedst i! 


Grønne linser

De grønne linser er super lækre, og virkelig smooth i en ret. De fåes endda på dåse, for den dovne (mig) og så sparer du kogetiden. Går du efter dem på pose – meget billigere end dåsevarianten – så skal de skylles grundigt inden de dækkes af vand i en gryde og koges op. Kogetiden varierer lidt, men du kan finde oplysningerne på pakken. Jeg skyller dem gerne igen, og gemmer dem i køleskabet, så de kan spises kolde i en salat eller kommes i en suppe. Fantastisk sundt og godt! Her har jeg for eksempel brugt dem som proteinkilde i en salat med sød kartoffel!

Røde (split) linser

Fåes – så vidt jeg ved – ikke på dåse, men kun i store poser som de grønne linser. Igen, et super billigt køb, der holder i hundrede år. De røde linser skal også skylles grundigt i koldt vand før de koges. Kogetiden er lidt kortere på de røde, og derfor elsker min utålmodige side at lave mad med dem. Hurtigt færdige og smager fantastisk! Putter dem gerne i en suppe eller en “kød”sovs af tomater og urter, for lidt ekstra næring og bid.

Kikærter

Min absolutte favorit. Ligesom mange andre, gætter jeg på. Jeg kan nærmest gå i panik hvis jeg ikke har en dåse kikærter på lager, haha. Her er jeg ekstra doven og køber KUN på dåse. De er meget billigere her i England end i Danmark (hvorfor, Danmark?) og jeg bruger dem til alt. De kan blandt andet bruges til denne lækre proteinrige snack eller hummus-klassikeren eller i en chokolade mousse! Jeg bruger dem tit, når jeg ikke orker at lave mad, og vupti – så er aftensmaden reddet.

Sorte bønner

En ægte mexi klassiker! De har fået en revival efter black-bean-brownies blev in – find min peanutbutter version her. Men de er eftersigende også gode i en dip eller i en mexikansk inspireret salat! Køber dem på dåse, når jeg en sjældent gang imellem finder dem, ellers i en stor pose, hvor jeg selv skal koge dem. HUSK at skylle og koge dem grundigt – jeg taler af erfaring *suk*.

Kidneybønner

Kidneybønner fåes på dåse og i store poser, og fungerer egentlig lidt som de sorte bønner ovenover. Gode i kager, salater eller falafler som et twist i stedet for de traditionelle med kikærter.

Hvide bønner / butterbeans

Min favorit efter kikærterne, er butterbeans. De kaldes også hvide hestebønner (why??) og fåes på dåse fra blandt andet Urtekram. De er SUPER lækre i salater og smelter nærmest på tungen!

Sweet Potato And Spinach Salad With A Touch Of Autumn

Sweet Potato And Spinach Salad

Godmorgen mandag! Jeg håber I har haft en dejlig weekend. Det har jeg i hvert fald – jeg har tilbragt den med familie, venner og hunde hjemme i Danmark og har nydt det fuldt ud. I dag skal jeg hjem til London og min kæreste igen, noget jeg ser ekstremt meget frem til. Imorgen er det allerede back-to-work og så ruller lavinen. You know the drill.

Men jeg har som sagt skruet op for charmen med både kvalitet og opskrifter herinde og på Instagram. Jeg ved, hvad I kan lide og hvad jeg er god til. Så mere af det, tak. Derfor springer vi ud i endnu en nem hverdagsret i dag, nemlig denne linse og sød kartoffel ret. Perfekt til en hurtig aftensmad, eller til madpakken. Lav endelig større portioner, og brug som rester. Happy cooking! xx

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 12.04.37

Sweet Potato And Spinach Salad

♥ R E C I P E ♥

1 serving

2 håndfulde frisk, skyllet spinat / 2 handfuls of fresh, washed spinach

1 stor gulerod / 1 large carrot

½ stor, forkogt sød kartoffel / ½ large, precooked sweet potato

1-2 dl tørrede, grønne linser / 1-2 dl dried green lentils

½ spsk soya sauce / ½ tbsp soy sauce

1 tsk havsalt / 1 tsp sea salt

1 tsk tørret dild / 1 tsp dried dill

1 tsk chiliflager fra Urtekram / 1 tsp dried chili flakes

HOW TO: Kog først linserne efter anvisning, og skyl af. Steg spinat, gulerod og sød kartoffel i en god skefuld oliven eller kokosolie, og pas på med at “overstege” grøntsagerne. De må stadig gerne have lidt bid. Kom krydderierne på og tilsæt linserne. Top med soya saucen og server med det samme!

/ Cook the lentils as suggested, and rinse. Fry the veggies in olive or coconut oil and be careful not to over-fry it. Add the spices and then the cooled off lentils. Top with soy sauce and serve immediately. 

Sweet Potato And Spinach Salad Sweet Potato And Spinach Salad