halloumi5 halloumi2

Hej alle! Jeg er nok ikke den eneste der sidder i eksamensræset lige nu – det er som om, at alt hvad jeg foretager mig, der ikke rimer på læsning, giver mig liiiiidt dårlig samvittighed. Derfor har jeg heller ikke oceaner af tid, til at stå i køkkenet og finde på alle mulige nye og spændende ting. Derfor lavede jeg denne ret til aftensmad en af de foregående dage – og jeg var virkelig imponeret over mig selv haha! Det tog 5-10 minutter at tilberede, og så smagte det sådan ud-over-det-sædvanlige godt!

Jeg elsker halloumi ost, som er et fantastisk alternativ til kød i et måltid. Den egner sig bedst til at blive grillet eller stegt, og kendetegnes ved ikke at smuldre eller gå i stykker under tilberedning. Jeg var virkelig skeptisk første gang, jeg smagte den, men den salte smag og anderledes – men gode – konsistens er virkelig en vinder!

Her har jeg valgt at skære osten i cirka 1 centimeter tykke skiver, inden jeg “panerede” skiverne i sesamfrø og stegte dem i godt med olivenolie. Serveret med dugfrisk kruspersille, friskskåret lime og fintskårne agurker var det virkelig en fest på no time!

halloumi1 halloumi3

»Green party on my plate!«