The Ultimate London Guide – Where To Eat, Stay, Shop And Go!

london guide

Jeg har fået en del forespørgsler, på at lave en lille London guide. Og selvfølgelig vil jeg det. Nu er jeg jo ikke nogen ekspert på området, og har stadig masser af ting at se til gode, men jeg deler rigtig gerne ud af det, jeg i hvert fald ved. Jeg faldt for London første gang jeg var her, som jeg også har skrevet, og gør det fortsat. Jeg er med andre ord IKKE på vej hjem lige foreløbig. Faktisk har jeg lige nu hænderne fulde med praktiske London ting og spændende muligheder.

Hvad end du skal hertil for at være en rigtig turist, har været her masser af gange allerede, eller måske endda overvejer at flytte hertil, så er her min ultimative guide til byen over dem alle! Håber I kan lide den. Skriv hvis I har yderligere spørgsmål eller tips I kender til, som burde være med heri. Tak fordi I er så mange der ville deltage i det jeg fortalte om i går, det er SÅ godt.

English // Since I moved to London, I have gotten a lot of requests on giving my greatest tips to the city. Although I am definitely not even close to being an expert on London – yet – I have gathered my favorite spots for dining, wining, sleeping and seeing. It all turned out to this small guide. It is in Danish, but can easily be translated into English so no worries. Otherwise I am always here to help you! 

How great is it by the way that so many of you wanna join what I told you about yesterday – it makes me so proud, and sure that we needed such thing. xx

morelondon

Skærmbillede 2015-10-01 kl. 01.59.02

The Nadler Hotel, SoHo

Her har jeg boet flere gange, og det er helt fantastisk. Sidst jeg var der, var jeg ved at gå i panik over nogle ting, som slet ikke spillede for mig rent rejsemæssigt, og receptionisten placerede mig i en sofa, fandt en kop friskbrygget kaffe og en æske chokolade til mig. Gud så sødt haha! Jeg var også lidt ynkelig.. Find The Nadler lige her!

Airbnb, Anywhere

Har I prøvet at bo med Airbnb før? Det er et super smart system, som gør det muligt at få den mest autentiske rejseoplevelse muligt. Jeg har kun prøvet det én gang, og må indrømme at det var en sørgelig oplevelse. MEN alle andre har gode oplevelser med det, så giv det et go! Find mere her!

Thistle, Marble Arch

Har boet på dette Thistle hotel i Marble Arch, og det var suuuper godt. Jeg ved godt, at hotelpriserne er åndssvagt dyre i London, men altså. Er det ferie, så er det vel ferie haha. Sørg for at booke i rigtig god tid, og lad være med at gøre som jeg og trop op på dagen for en nødløsning.. 9000 kroner for en overnatning er altså lige i overkanten!

Et andet godt tip er, at finde ud af, om du rammer en særlig begivenhed eller helligdag i byen. Tjek google inden du booker – der kan være kæmpe prisforskelle! Find Thistle her.

morelondon6

Skærmbillede 2015-10-01 kl. 01.58.49

Spaghetti House

Spaghetti House er en true klassiker. Den findes maaange steder, og der serveres de lækreste pastaretter i alle afskygninger. Om du er til pizza, pasta eller lasagne er underordnet, Spaghetti House klarer den. Priserne er også helt, helt normale.

Maple & Fitz

En hurtig avocado mad? En lille vegansk smoothie? Maple & Fitz ligger i Fitzrovia, tæt på SoHo og serverer den bedste morgen- eller middagsmad til ikke ret mange penge. Der er ikke stort med siddepladser, så Maple & Fitz er mere en to-go løsning.

Pret A Manger

Og det var overalt de lå. Overalt. Jeg elsker Pret, andre hader det. Det er lidt dyrt for hurtig-mad, men til gengæld har de alt. Jeg er dybt forelsket i deres chokolade-majskiks og quinoa supper.

Muriels Kitchen

Det. Bedste. Sted. Muriels Kitchen ligger både i SoHo, Richmond, Kensington og Leicester Square. De laver den bedste morgenmad, priserne er ok, og indretningen er seriøst fantastisk. Go there!

Bill’s

Jeg var på Bill’s med Magnus flere dage i træk, da han var her. Han var til deres burgere, jeg kastede mig ud i halloumi-salat (hjemmelavet version findes her) og sweet potato fritter. En anden dag fik jeg quinoa salat med avocado og lignende.

billssoho2

morelondon4

Skærmbillede 2015-10-01 kl. 01.58.56

Oxford Street/Regents Street

Du kommer nok ikke udenom Oxford St. Her ligger alle de store kædeforretninger, og det er virkelig et mareridt. Synes jeg. Men kommer man på det rigtige tidspunkt – det vil sige IKKE lørdag eftermiddag – så er der masser af fine butikker at gå i. &Other Stories, Topshop, Urban Outfitters (hvor jeg elsker at finde props til billeder), H&M i hundrede etager (ej ikke helt vel), Primark etc.

Covent Garden

Så fint sted, som efterhånden også er ret overrandt. Gå derned, mest for at spise, men lidt shopping kan det også blive til!

Notting Hill

Der findes fx nogle fede vintage butikker med luksus secondhand – måske der du skal finde din første designertaske? Om lørdagen er der Portobello Road Market, hvilket også er et mareridt, men meget sjovt at opleve. Èn gang..

Westfield London

Der findes altså også shoppingcentre i London, og de er uundværlige når regnen siler ned, som den har for vane at gøre her. Westfield ligger både i White City og i Stratford, som er et par undergrunds-zoner væk fra Oxford Circus og indeholder alle de samme butikker og madsteder.

Holland & Barrett, Whole Foods, As Nature Intended..

Jeg forestiller mig, at nogle af jer er ligeså helsefikserede som jeg selv, og derfor kan få timer til at gå med at kigge på underlige ingredienser. Ej men lidt ikke? Whole Foods kender de fleste, og det er en fantastisk butik. Sidst jeg var der, gik jeg forbi chokolade-smagsprøve-damen tre gange, og kom ud med alt for meget i posen. As Nature Intended er lidt mere anonym, men også super god. Holland & Barrett har også det hele, men er mere specialiserede indenfor hår- og hudpleje samt mineraler og kosttilskud.

londonlife5

Skærmbillede 2015-10-01 kl. 01.59.08

Docklands

London er vel en havneby (ikke?) og der er masser af vand at se. London Docklands er et gammelt industrielt havneområde hvor tidligere tiders skibstingester holdt til, og det er faktisk meget sjovt at opleve.

Turistattraktionerne

Er det første gang man besøger London, er der altså ikke noget i vejen for at besøge de gængse turiststeder. Madame Tussauds er for eksempel rigtig, rigtig fint. Og stort. Og crowded.
Shrieks World, London Eye, Dungeons, you name it. Tag derhen, og kryds den af på din bucket list..

Columbia Road Flower Market

Jeg har ikke været der endnu, men min veninde Isabella har lovet at hive mig med derhen. Jeg er vild med blomster og jeg er vild med hende, så det skal nok blive fint, når vi en dag får det gjort. Du kan jo eventuelt overhale mig, og se det først?

Brick Lane/Shoreditch

East London er rimelig hipt. Også lidt for hipt til mig haha. Men der er stadig masser at se på, masser af vintage butikker at kigge på – dog mere i den edgy ende – og cafeer at besøge.

Hop On – Hop Off Buses

Tag en bus, og få hele turistræset overstået på få ture. Den kører dig forbi alt hvad der er værd at se, som Big Ben, Tower Of London, Downing Street og lignende. Måske den endda tager dig med ud til Sherlock Holmes’ hjem på Baker Street? Du kan faktisk også komme på en bus der holder afternoon-tea på anden etage. Fancy.

Biograf / Teater

Tag eventuelt ud til Notting Hill-biografen Gate Cinema. Her viser de kun én film ad gangen, og sæderne er store, røde sofaer. Så fint. Ellers er kæden Vue lidt ligesom BioCity er i Danmark, de har masser af film på programmet, og koster lidt mindre end for eksempel Gate.

En anden populær ting at gøre i London er at tage i teatret. Jeg har blandt andet set Lion King og Grease herovre, og det er nogle fantastiske forestillinger. Gåsehuds-garanti. Det er nogle af verdens allerdygtigste sangere, dansere og skuespillere der shiner på Londons teatre, og det kan ses. Bestil endelig billetter hjemmefra, og forvent at de er lidt dyre. Men det er en god oplevelse!

Millenium Bridge London

Gangbroen Millenium Bridge er så fin! Den er et rigtig go-to sted, hvis du alligevel er i gang med at slide fødderne trætte. Du ser det hele, får noget luft og føler dig lidt udenfor menneskemylderet på Millenium Bridge. Den linker mellem Bankside og det der er Central London.

londonlife

Skærmbillede 2015-10-18 kl. 19.56.04

Køb et rejsekort til tuben. Det er et 7-dages kort og kan helt bestemt svare sig. Det kan bruges til både underground, overground og busser. Hvis du skal være i London i kortere tid, da kan du også få et 1-dages kort.

Kender du Uber? Hvis ikke, er det en app der giver adgang til billigere transport end taxa. Læs mere om Uber her!

Skulle du alligevel tage en af de klassiske, fine black cabs, så hav nogle kontanter med. De fleste tager ikke kort, så hæv nogle pund hjemmefra. En god ide er at tjekke valutakursen inden du rejser, da pundet ikke er indenunder en fastkurspolitik. Eller bare snyd dig selv, gang med ti og håb på den går haha. Det er måske det jeg gør..


Follow me on Bloglovin here!