Mine 8 Favorit Krydderier I Et Sundt Og Smagfuldt Køkken

8 Favorit Krydderier

Krydderihylden er ofte lidt overset i et køkken, eller som en del af basislageret, omend noget af det allervigtigste for at lave god mad. Jeg er selv helt besat af gode krydderier, og har tit bemærket hvordan mine retter altid får et helt særligt pift, efter der er kommet en god omgang kvalitetskrydderier i. Her er mine 8 favorit krydderier, som ifølge mig bør være i ethvert sundt, smagfuldt køkken! Har I nogen, jeg har glemt eller bør prøve?


K A N E L / C I N N A M O N

Jeg bruger kanel på stort set alt. De mærkeligste ting, ifølge nogen. Omeletter er gode med kaneldrys, enhver grød kan klare det og så er det også godt på riskiks med hytteost. Tippet hermed givet videre!

K A R R Y / C U R R Y

Jeg er egentlig ikke så glad for stærk mad, men lidt smag må det selvfølgelig gerne have, og der kommer karry ind i billedet. SÅ mange gode ideer med karry – for eksempel denne couscous eller i denne spicy æggesalat. Mulighederne er mange med det gule guld…

C H I L I F L A G E R / C H I L I  F L A K E S

Også en ting, jeg godt kan lide, på trods af at det ikke skal blive aaaalt for spicy. Urtekram har de lækreste krydderier, og særligt chiliflagerne ryger altid i indkøbskurven hos mig.

K A R D E M O M M E / C A R D A M O M

En julet, sød krydderi i stil med kanel, men dog noget jeg strøer i maden i knap så generøse mængder.. Særligt i brød og boller er kardemomme godt.

P U M P K I N  P I E  S P I C E

Et krydderi jeg faldt over hos iherb.com for år tilbage. Krydderiet er en lækker blanding af ingefær, muskatnød, kanel og nelliker og fåes uden salt lige her hos iherb.com.

V A N I L L E  P U L V E R / V A N I L L A  P O W D E R

Igen tyer jeg til Urtekrams krydderidåser, og vanillen er en dyr men lækker fornøjelse. Husk, at vanillepulver er den rene udgave, mens vanillesukker er et blandingsprodukt mellem sukker og vanille…

G U R K E M E J E / T U R M E R I C

Et krydderi som vinder mere og mere på sundhedsskalaen. Gurkemeje siges at sænke kolesteroltallet og derudover er det et mildt, men stadig smagfuldt produkt med den fineste gule farve.

T Ø R R E T  D I L D / D R I E D  D I L L

Jeg købte også tørret dild hos iherb.com for år tilbage, og har været fan siden da. Jeg elsker, elsker, ELSKER friske krydderurter, det er for mig essensen af sundhed og gode råvarer, men det er ikke altid man lige kan have bundter af dild, koriander og basilikum til at ligge i køleskabet, og derfor fåes de heldigvis også i tørrede varianter. Jeg køber altid denne variant fra Simply Organic.